Handelsbetingelser
1. Generelle oplysninger
- Virksomhedens juridiske navn: GrusDirekte ApS
- CVR-nr.: 44873826
- Adresse (administration): Dons Landevej 98, 6000 Kolding. OBS! Der er ingen afhentning eller udstilling på denne adresse.
- E-mail: kontakt@grusdirekte.dk
- Telefon: 70 23 80 90
- Website: www.grusdirekte.dk
2. Bestilling og køb
2.1 Bestilling
På www.grusdirekte.dk kan du bestille varer direkte via vores website.
Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke findes på siden, eller hvis du ønsker tilbud på større ordrer, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller e-mail.
Alle aftaler indgås på dansk, når du handler med GrusDirekte ApS.
2.2 Priser
Alle priser på www.grusdirekte.dk er inkl. moms, miljøafgifter og råstofafgifter, medmindre andet tydeligt fremgår.
Priserne er dagspriser og kan ændres løbende.
Leveringsomkostninger, tillæg og eventuelle afgifter vises i forbindelse med bestilling, når du har indtastet leveringspostnummer og valgt relevant leveringsform.
2.3 Sådan handler du hos os
For at foretage et køb på www.grusdirekte.dk skal du som udgangspunkt igennem følgende trin:
- Indtast dit postnummer for at se priser og leveringsmuligheder i dit område.
- Find det eller de produkter, du ønsker, læg dem i kurven og gå til kassen.
- Indtast dine personlige oplysninger og leveringsoplysninger.
- Bekræft eller afkræft kørsel på/i fortov, indkørsel eller andet underlag, hvor det er relevant.
- Læs og accepter handelsbetingelserne.
- Godkend dine oplysninger, vælg betalingsmetode og gennemfør betalingen.
2.4 Ordrebekræftelse og ordrekonto
Når du har gennemført din bestilling, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail.
Du kan efterfølgende hente din ordrebekræftelse frem ved at logge ind på din ordrekonto med den tilsendte ordrenøgle. Link til ordrekonto findes nederst på hjemmesiden.
3. Betaling
3.1 Betalingsmetoder
På www.grusdirekte.dk kan der betales med Dankort/Visa, Visa Debit, Mastercard, MobilePay, Apple Pay, Google Pay, Klarna, bankoverførsel samt EAN, hvis kunden har mulighed for dette.
Der opkræves ikke betalingsgebyr ved betaling på www.grusdirekte.dk.
3.2 Betaling med betalingskort – reservation og hævning
Når du betaler med betalingskort, bliver beløbet reserveret på din konto i forbindelse med bestillingen.
Beløbet hæves som udgangspunkt først, når varen leveres. I nogle tilfælde kan beløbet dog hæves, når ordren er godkendt, behandlet og klar til fragt.
Reservationsperiodens varighed afhænger af din bank og korttype og kan variere. I praksis er reservationsperioden ofte omkring 7 dage, men den kan være både kortere og længere.
Hvis reservationen udløber, kan kortudsteder afvise hævningen. I sådanne tilfælde kan vi være nødt til at hæve beløbet, inden varen afsendes eller leveres, for at kunne gennemføre ordren i overensstemmelse med betalingsformidlernes og bankernes regler.
Der kan aldrig hæves et større beløb end det beløb, du har godkendt ved købet, uanset hvornår beløbet trækkes.
3.3 Betaling via bankoverførsel
Ved betaling med bankoverførsel påbegyndes ordrebehandlingen først, når betalingen er registreret hos GrusDirekte ApS.
Leveringstiden forlænges derfor med de bankdage, der går fra du foretager betalingen, til vi har modtaget betalingen. Normalt er dette 1 bankdag.
Ved betaling med bankoverførsel er du dækket af købeloven og af vores handelsbetingelser, men du er ikke dækket af indsigelsesordningen.
4. Fortrydelsesret og returnering
4.1 Fortrydelsesfrist
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos GrusDirekte ApS.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en person, du har udpeget, modtager varen. Består ordren af flere leverancer, regnes fristen fra modtagelsen af den sidste levering.
4.2 Sådan bruger du fortrydelsesretten
Ønsker du at benytte din fortrydelsesret, skal du inden udløbet af fortrydelsesfristen give GrusDirekte en utvetydig meddelelse om, at du ønsker at fortryde købet.
Du kan give os besked ved at sende en e-mail til kontakt@grusdirekte.dk eller ved at benytte vores online fortrydelsesformular her: Online fortrydelsesformular.
Hvis du benytter vores online fortrydelsesformular, sender vi en bekræftelse på modtagelsen af din fortrydelse til den e-mailadresse, du oplyser i formularen.
4.3 Fortrydelse inden afsendelse
Fortryder du dit køb, inden varen er afsendt fra vores lager eller leverandør, annulleres ordren uden omkostninger.
4.4 Fortrydelse efter afsendelse
Er varen afsendt, men endnu ikke leveret, kan du fortsat benytte din fortrydelsesret.
Men da vores produkter er meget tunge og håndteres af gods fragt og kranbiler, betaler du de direkte omkostninger begge veje ved at få varen returneret til vores lager eller leverandør.
4.5 Nægtet modtagelse
Afvises varen ved levering, betaler du de direkte omkostninger, som opstår i forbindelse med transporten, eventuel returtransport samt nødvendig håndtering af varen.
4.6 Returnering efter levering
Ønsker du at returnere en vare efter levering, skal du kontakte GrusDirekte ApS, inden returneringen påbegyndes.
Returnering må ikke iværksættes uden forudgående skriftlig aftale med GrusDirekte ApS.
Vores produkter kræver ofte specialtransport og kan som udgangspunkt ikke returneres med almindelig post.
Du betaler de direkte omkostninger ved returneringen.
Returomkostningen afhænger blandt andet af varetype, vægt, mængde, leveringsadresse, transportmiddel, nødvendigt materiel, tidsforbrug og håndtering.
4.7 Specialtransport ved returnering
Mange af vores produkter leveres med tipbil, kranbil, lastbil med truck eller andre specialkøretøjer.
Hvis en returnering kræver kran, grab, truck, omlæsning, ekstra arbejdstid, ventetid eller anden nødvendig håndtering, indgår disse dokumenterede omkostninger som en del af returneringen.
Hvis du ønsker det, hjælper GrusDirekte ApS gerne med at arrangere afhentningen for din regning.
4.8 Værdiforringelse
Du hæfter for en eventuel værdiforringelse af varen, hvis den er håndteret på en anden måde end nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
For løst aflæssede materialer vurderes værdiforringelsen ud fra materialets stand ved en eventuel returnering.
Materialer, der efter aflæsning er blandet med underlaget, forurenet, flyttet, gravet op, opsamlet igen eller på anden måde ikke længere kan sælges som nye, vil normalt have en væsentlig værdiforringelse.
Afhængigt af materialets stand kan værdiforringelsen udgøre op til hele varens værdi.
Det samme gælder organiske produkter som barkflis, træflis, muld, kompost og lignende produkter, hvor kvaliteten kan være væsentligt forringet efter levering og håndtering.
Værdiforringelsen vurderes konkret i hver enkelt sag.
4.9 Tilbagebetaling
Når den returnerede vare er modtaget og vurderet, tilbagebetaler vi det beløb, du har krav på.
Ved tilbagebetalingen fratrækkes værdiforringelse af varen samt de direkte dokumenterede omkostninger, der er forbundet med returneringen.
Bemærk: Alle priser hos GrusDirekte er oplyst inklusive levering for at gøre prisen enkel og overskuelig – det betyder ikke, at leveringen er gratis. Ved fortrydelse eller returnering fratrækkes derfor både leverings- og returomkostninger samt eventuel værdiforringelse, hvis varen har været aflæsset, grabbet af, anvendt eller taget i brug.
Tilbagebetaling sker med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet aftales.
5. Levering og leveringstider
5.1 Leveringsområde og leveringsdage
GrusDirekte ApS leverer til det meste af Danmark, dog som udgangspunkt kun til brofaste øer, medmindre andet fremgår af den konkrete vare eller aftale.
Der leveres kun på hverdage.
5.2 Vejledende leveringstider
Aktuelle leveringstider vises direkte på hjemmesiden, når du indtaster dit postnummer.
Ud for hver leveringstype finder du et lastbil-ikon med et ur. Holder du musen over ikonet – eller trykker på det fra mobil eller tablet – kan du se den aktuelle vejledende leveringstid, inden du lægger varen i kurven.
Leveringstiden regnes fra den førstkommende hverdag efter, at ordren er modtaget, godkendt og klar til behandling.
Bestiller du eksempelvis søndag, vil ordren normalt først blive behandlet mandag, hvorefter leveringstiden beregnes herfra. Bestiller du fredag aften eller i weekenden, vil ordren typisk først blive behandlet den efterfølgende hverdag.
Leveringstiderne er vejledende og kan variere afhængigt af blandt andet travlhed, ruteplanlægning, vejforhold, vejr og kapacitet hos transportøren.
Ved betaling via bankoverførsel påbegyndes ordrebehandlingen først, når betalingen er registreret.
5.3 Forhold der kan påvirke levering
Der kan opstå situationer uden for GrusDirekte ApS’ kontrol, som kan påvirke leveringstiden eller gøre levering umulig. Dette kan blandt andet skyldes produktmangel, forsinkelser fra leverandører eller transportører, udsolgte eller udgåede varer samt force majeure.
Force majeure dækker over ekstraordinære og uforudsigelige hændelser uden for parternes kontrol, eksempelvis naturkatastrofer, krig, strejker, pandemier eller lignende forhold, som gør det helt eller delvist umuligt at opfylde aftalen.
Hvis sådanne situationer opstår, vil du blive kontaktet hurtigst muligt.
5.4 Krav til tilkørsel og aflæsning
Levering sker med store entreprenør-lastbiler og godstransporter. Det er derfor et krav, at leveringsadressen og adgangsvejen er egnet til tung trafik.
Underlaget skal være fast og kørefast. Bløde underlag som græs, løs jord, løst grus eller lignende er ikke egnet til tung lastbilskørsel.
Vejen til leveringsstedet skal som minimum have:
- 3 meter fri bredde
- 4 meter fri højde
- fri passage uden grene, hegn, udhæng eller andre forhold, som kan beskadige lastbil eller materiel
Ved levering over 14 ton skal der være plads til at manøvrere med lastbil op til:
- 17 meter længde
- 3 meter bredde
- 4 meter højde
- 8 meter drejebredde
- 52 tons totalvægt
Vær særligt opmærksom på adgangsforhold ved eksempelvis haveforeninger, smalle villaveje og mindre private fællesveje.
Det er kundens ansvar, at adgangsvejen kan benyttes uden risiko for skader på vej, belægning, køretøj eller omgivelser.
5.5 Placering af varer og paller
Chaufføren vurderer altid den sikreste og mest forsvarlige placering af varen ved levering. Det betyder, at varen ikke nødvendigvis kan placeres præcis dér, hvor kunden ønsker det.
Ønskes varen placeret længere inde på grunden eller et specifikt sted, kræver det et jævnt og fast underlag som eksempelvis asfalt, beton eller fliser, der er dimensioneret til tung trafik.
Græs, jord, perlesten, løst grus eller ujævne belægninger er ikke egnet til kørsel med palleløfter, truck eller tungt udstyr.
Skrøbelige fliser eller belægninger, som ikke er dimensioneret til tung trafik, kan tage skade under levering. GrusDirekte ApS og transportøren kan ikke holdes ansvarlige for skader på utilstrækkelige eller ikke-egnede underlag.
Hvis chaufføren vurderer, at levering ikke kan gennemføres forsvarligt, afleveres varen ved nærmeste egnede aflæsningssted.
Hvis levering ikke kan gennemføres, og varen må tages med retur eller genleveres senere, kan der opkræves ekstra leveringsomkostninger i henhold til transportørens gældende takster.
5.6 Levering uden kvittering
Produkter leveres som udgangspunkt uden kvittering på adressen, hvis modtager ikke er hjemme på leveringstidspunktet.
Når varen er aflæsset på den aftalte adresse eller på nærmeste egnede aflæsningssted, anses leveringen som gennemført.
Ovenstående gælder, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem kunden og GrusDirekte ApS.
6. Leveringstyper
6.1 Løst levering til kantsten (aftipning)
Ved løst levering til kantsten bliver materialer som udgangspunkt aftippet op til grundskel, sædvanligvis ved kantsten.
Ønsker du et specifikt aftipningssted, kan du skrive dette i notefeltet ved bestilling og markere stedet fysisk på leveringsadressen.
Der må ikke køres på almindelige fliser, da de kan briste. Underlaget skal være bygget til kørsel med tunge køretøjer, og de generelle krav til kørsel med lastbil skal være opfyldt.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt, finder chaufføren selv det bedst egnede sted til aflæsning.
Du behøver ikke at være hjemme ved modtagelse.
6.2 Løst levering med kran (krangrab)
Ved løst levering med kran/grab skal lastbilen kunne holde på et kørefast underlag under aflæsning. Almindelige fliser er ikke egnet, da de kan briste under lastbilens vægt.
Lastbilen kan som udgangspunkt højst løfte materialet over en 3 meter høj forhindring, eksempelvis hæk eller hegn, og ikke længere end 8 meter fra lastbilens centrum.
Er der luftledninger, skal der være minimum 5 meter frihøjde.
Der løftes ikke ind over parkerede biler og/eller bygninger.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt, aflæsses materialet det sted, chaufføren vurderer som bedst egnet.
Du behøver ikke at være hjemme ved modtagelse.
6.3 Bigbag levering til kantsten
Bigbag inklusiv levering til kantsten placeres som udgangspunkt ved nærmeste offentlige kantsten uden forudgående opkald.
Bor du på en stikvej, privat vej eller i et område uden kantsten, placeres Bigbag ved nærmeste hovedvej, indkørsel til stikvej eller ved starten af indkørslen.
Ønsker du et specifikt aflæsningssted, kan du skrive dette i notefeltet ved bestilling og markere stedet fysisk. Chaufføren vurderer dog altid, om placeringen kan gennemføres forsvarligt.
Underlaget skal være kørefast og egnet til levering. Almindelige fliser, græs, jord, løst grus og ujævne belægninger kan være uegnede til tung levering.
Der køres ikke ind ad grusveje, og der udføres ikke særlige leveringsydelser ved denne leveringstype.
Leveringen sker uden kontakt og har længere leveringstid end øvrige leveringsformer. Se forventet leveringstid via lastbil-ikonet ud for leveringstypen.
6.4 Bigbag levering med truck eller kran i indkørsel
Bigbag placeres i indkørslen, så vidt adgangsforholdene tillader det, eller alternativt ved starten af en stikvej, maks. 8 meter fra det sted, hvor lastbilen kan holde.
Der køres ikke rundt på ejendommen, og der udføres ikke løft ind over hæk, hegn, bygninger eller andre forhindringer ved denne leveringstype.
GrusDirekte ApS vælger, om leveringen sker med truck eller kran, afhængigt af rute og adgangsforhold.
Ønskes levering over forhindringer eller til særlige placeringer, skal leveringstypen “Bigbag levering med kran (over hæk)” vælges.
Hvis der ikke er plads til lastbil, skal levering med truck vælges. Ønskes levering i kolonihaver eller via længere stikveje, skal leveringstypen “Bigbag levering med truck til kolonihaver og stikveje – maks. 1.000 meter” vælges.
Der kan forventes opkald forud for levering. Levering sker som udgangspunkt inden for den leveringstid, der fremgår af hjemmesiden.
6.5 Bigbag levering med truck – maks. 300 meter
Denne leveringstype vælges, når der ikke er plads til lastbil helt frem til leveringsstedet, men hvor Bigbag kan transporteres med mobiltruck op til maks. 300 meter fra det sted, hvor lastbilen kan holde.
Trucklevering bestemmes af leveringspostnummeret og er derfor ikke tilgængelig i alle områder.
Ved trucklevering medbringes en mobiltruck på lastbilen til at fragte Bigbags fra det sted, hvor lastbilen kan holde.
Trucklevering er en god løsning, hvis du skal have leveret i et område, hvor det kan være svært for en stor godstransport at komme helt frem, men hvor afstanden fra lastbilen til leveringsstedet ikke overstiger 300 meter.
Truck med Bigbag kan veje op mod 3,5–5 ton. Underlaget skal derfor kunne bære denne belastning.
Der kræves som udgangspunkt minimum 2,7 meter fri bredde og 2,85 meter fri højde uden elledninger, træer, nedhængende grene eller andre forhindringer.
Køreunderlaget skal være kørefast, eksempelvis asfalt eller solid flisebelægning beregnet til tung kørsel. Fast etableret grusvej kan accepteres, hvis der ikke er huller eller bløde områder.
Der udføres ikke løft over hæk, hegn, bygninger eller andre forhindringer ved levering med truck. Ønskes levering over forhindringer eller til særlige placeringer, skal levering med kran vælges.
Du behøver ikke at være hjemme ved modtagelse.
6.6 Bigbag levering med truck til kolonihaver og stikveje – maks. 1.000 meter
Denne leveringstype vælges, når levering skal ske i kolonihaver, sommerhusområder eller ved længere stikveje, hvor en stor lastbil ikke kan komme helt frem til leveringsadressen.
Leveringstypen omfatter kørsel med mobiltruck op til maks. 1.000 meter fra det sted, hvor lastbilen kan holde.
Ved trucklevering medbringes en mobiltruck på lastbilen til at fragte Bigbags fra det sted, hvor lastbilen kan holde.
Denne leveringstype er en god løsning i kolonihaveforeninger, områder med stikveje, mindre private fællesveje, mindre grusveje eller andre områder, hvor det kan være en udfordring at komme til med en stor godstransport.
Truck med Bigbag kan veje op mod 3,5–5 ton. Underlaget skal derfor kunne bære denne belastning på hele kørestrækningen.
Der kræves som udgangspunkt minimum 2,7 meter fri bredde og 2,85 meter fri højde uden elledninger, træer, nedhængende grene eller andre forhindringer.
Køreunderlaget skal være kørefast, eksempelvis asfalt, solid flisebelægning beregnet til tung kørsel eller en fast etableret grusvej uden huller eller bløde områder.
Der udføres ikke løft over hæk, hegn, bygninger eller andre forhindringer ved levering med truck. Ønskes levering over forhindringer eller til særlige placeringer, skal levering med kran vælges.
Du behøver ikke at være hjemme ved modtagelse.
6.7 Bigbag levering med kran (over hæk)
Denne leveringstype vælges, når levering til kantsten, levering i indkørsel eller levering med truck ikke opfylder dine behov.
Bigbag kan løftes ind over hæk, hegn, mure eller andre forhindringer og placeres på ønsket placering inden for kranens rækkevidde.
Der løftes dog ikke ind over parkerede biler og/eller bygninger.
Der køres rundt på ejendommen i det omfang, pladskravene til lastbil er opfyldt, da leveringen sker via kranløft fra lastbil.
Ved tvivl om ønsket afsætningssted kan der forventes opkald forud for levering for afklaring af adgangsforhold og placering.
Vælg altid denne leveringstype, hvis der ønskes levering over forhindringer eller til særlige placeringer.
6.8 Bigbag levering på palle med fragtmand
Bigbags og andre varer på palle leveres med fragtmand. Denne leveringstype leveres oftest hurtigere end øvrige Bigbag-leveringstyper, og forventet leveringstid fremgår af hjemmesiden ved bestilling.
Pallen sættes af med løftevogn eller palleløfter. Pallen kan ikke sættes af i græs, grus, rabat eller ved anden ikke-kørefast placering, da dette ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Løftevogn og palleløfter kan ikke køre i græs, grus eller småsten.
Palleleveringer kan pakkes på stor fragtbil op til ca. 16,75 meter, og der kan derfor være begrænset mulighed for at komme frem til det ønskede aflæsningssted.
Levering sker til nærmeste kørefaste vej og sættes som udgangspunkt ved kantsten. Store fragtbiler leverer ikke inde i haveforeninger og kan ikke levere på steder, hvor standsning eller aflæsning ikke kan ske lovligt og forsvarligt.
Du behøver ikke at være hjemme ved modtagelse, da chaufføren finder bedst egnede sted, hvis ønsket leveringssted ikke kan opfyldes.
7. Leveringsomkostninger og delleveringer
7.1 Leveringsomkostninger
Leveringsomkostninger betales af køber og bliver automatisk pålagt ordren, hvor det er relevant.
Leveringsomkostningerne afhænger blandt andet af bestillingens størrelse, vægt, leveringsadresse, leveringstype og nødvendigt materiel.
7.2 Delleveringer
Vi tilstræber så vidt muligt at lave en samlet levering for produkter på samme bestilling.
På grund af produkternes forskellige beskaffenhed, leverandører, lagre, vægt og transportformer kan flere produkter på samme ordre dog blive opdelt i delleveringer.
8. Mængde, vægt og naturmaterialer
8.1 Vejledende mængder og vægtfylder
Ved køb af materialer som grus, sten og andre naturprodukter er angivne produktmængder og vægtfylder altid vejledende.
Vægtfyldeoplysninger kan variere fra leverandør til leverandør, og der kan forekomme naturlige afvigelser i det leverede produkt.
8.2 Naturlige variationer og tolerance
Produktmængden kan ved læsning svinge med op til ± 500 kg, da materialerne håndteres med store maskiner og tunge køretøjer. Det er derfor ikke muligt at ramme præcis vægt ved hver levering.
8.3 Vejrforhold og fugt
Vægten kan variere afhængigt af vejrforhold. Vådt materiale vejer mere end tørt materiale.
Det er vigtigt at tage højde for dette, når du planlægger dit behov og bestiller materialer.
8.4 Støv, sand og vaskede materialer
Produkter fra grusgrave kan indeholde en vis mængde sand eller støv fra udgravning og læsning. Dette er normalt for naturmaterialer og aftager typisk efter regn, vind eller let afvaskning.
Medmindre andet er aftalt og fremgår tydeligt af ordren, kan der ikke garanteres levering af vaskede materialer, selvom mange produkter er forbehandlet fra leverandørens side.
8.5 Beregn lidt ekstra
Vi anbefaler altid at beregne lidt mere materiale, end du umiddelbart har brug for, da naturlige variationer i vægt, komprimering under udlægning og ujævnt underlag kan påvirke det reelle forbrug.
9. Affaldsløsninger og containere
9.1 Generelt om affaldsløsninger
GrusDirekte ApS tilbyder affaldsløsninger med containere og Bigbags til udvalgte affaldsfraktioner.
Alt affald afregnes som minimum med 1 ton (1.000 kg), medmindre andet tydeligt fremgår af den enkelte vare, ydelse eller ordrebekræftelse.
Containeren eller Bigbaggen må kun indeholde den valgte affaldstype. Affald skal sorteres i de korrekte fraktioner.
9.2 Afsætning af container og krav til underlag
Skal du have en container leveret inde på din grund, hvor der ikke er kørefast underlag som asfalt, beton eller egnet tung flisebelægning, skal der som udgangspunkt lægges køreplader ud først.
Almindelige flisebelægninger er normalt kun beregnet til personbiler og kan tage skade ved afsætning, afhentning eller kørsel med tung lastbil og container.
9.3 Containerstørrelser
- Lille container: anvendes ved mindre mængder affald. Størrelsen kan variere fra ca. 8 m³ til 12 m³ afhængigt af lager og leverandør.
- Mellem container: anvendes ved større mængder affald eller let affald, som fylder mere. Størrelsen kan variere fra ca. 13 m³ til 17 m³ afhængigt af lager og leverandør.
- Stor container: anvendes ved store mængder affald. Størrelsen kan variere fra ca. 18 m³ til 27 m³ afhængigt af lager og leverandør.
- Lukket container: anvendes, hvis du har brug for at kunne aflåse containeren, eller hvis affaldet skal beskyttes mod regn. Størrelsen kan variere fra ca. 12 m³ til 16 m³ afhængigt af lager og leverandør.
- Bigbag til affald: kan være relevant ved mindre mængder affald.
9.4 Korrekt fyldning af container
Containeren må kun fyldes i henhold til den valgte affaldstype, containerstørrelse og tilladte vægt.
En lille container til haveaffald må normalt fyldes op til 5 cm fra kanten.
Containere til tunge affaldsfraktioner må kun fyldes til de angivne fyldningsmarkeringer og må aldrig overstige den bestilte eller tilladte vægt.
Mellem og stor container leveres som udgangspunkt kun til lette affaldsfraktioner og må fyldes op til 5 cm fra kanten, dog aldrig over bestilt vægt.
9.5 Forkert affaldstype og overvægt
Hvis der fyldes en anden affaldstype i containeren end den, der er bestilt, faktureres affaldet efter faktisk fraktion samt et administrationsgebyr på kr. 495,00 pr. fraktion.
Hvis containeren indeholder mere vægt end bestilt, efterfaktureres meromkostningen. Der opkræves som udgangspunkt ikke administrationsgebyr for overvægt, da kunden ikke altid har mulighed for præcist at vurdere vægten.
Indeholder affaldet flere affaldstyper end den bestilte fraktion, kan kunden blive faktureret ud fra de affaldstyper, affaldet indeholder, dog minimum efter modtageanlæggets gældende afregningsregler.
9.6 Afspærring og forgæves kørsel
Kunden skal sikre, at der er fri og forsvarlig adgang til levering og afhentning af containeren.
Det er kundens ansvar at spærre af til containeren både ved levering og afhentning.
Hvis chaufføren ikke kan levere eller afhente containeren på grund af manglende plads, manglende afspærring eller utilgængelige adgangsforhold, faktureres forgæves kørsel på kr. 1.500,00 inkl. moms.
9.7 Lejeperiode og overskridelse
Ved overskridelse af den aftalte lejeperiode opkræves leje på kr. 56,25 pr. påbegyndt døgn, alle ugens 7 dage.
9.8 Container til jord
Ved bestilling af container til jord kan der opstå ekstra efterafgifter for rensning og/eller særlig deponering, hvis jorden efter modtagelse og analyse klassificeres til en anden klasse end den, der er bestilt.
Eventuelle meromkostninger viderefaktureres kunden.
9.9 Karteringsjord
Hvis der bestilles container til karteringsjord, skal kunden være opmærksom på følgende:
- Der udtages en jordprøve pr. sag.
- Prisen for jordprøven er kr. 1.500,00 og dækker op til 30 tons jord.
- Jordprøven efterfaktureres, når ordren er afsluttet.
- Hvis der bestilles flere containere, men den samlede mængde jord holder sig under 30 tons, betales der fortsat kun for én prøve.
- Det anbefales først at bestille container til karteringsjord, når der forventes minimum ca. 12 tons jord, da prøveomkostningen ellers kan blive relativt høj pr. ton.
Såfremt jorden efter analyse klassificeres anderledes end bestilt, vil eventuelle meromkostninger til håndtering, rensning og deponering blive efterfaktureret.
9.10 Råden over vej (ROV)
Ved opstilling af containere på offentlige veje, fortove, parkeringsarealer eller andre offentligt tilgængelige arealer er det et lovkrav, at der er indhentet tilladelse til råden over vej (ROV) fra den relevante kommune eller vejmyndighed.
Det er kundens fulde ansvar at sikre, at der er søgt og opnået gyldig tilladelse til den ønskede placering, inden containeren leveres og opstilles.
Manglende tilladelse kan medføre, at kommunen eller politiet kræver containeren flyttet eller fjernet uden varsel.
Eventuelle påbud fra kommune eller politi skal efterkommes straks. Hvis GrusDirekte ApS som følge heraf bliver pålagt at flytte eller afhente containeren, sker dette for kundens regning, herunder alle omkostninger til kørsel, håndtering, ventetid og eventuelle gebyrer.
Ønsker kunden, at GrusDirekte ApS håndterer ansøgning om råden over vej, kan dette tilbydes mod et administrationsgebyr på kr. 495,00 og skal aftales forud for bestilling.
9.11 Afmærkning, afspærring og sikkerhed
Det er kundens fulde ansvar at sikre, at containeren er korrekt og tydeligt markeret, afspærret eller belyst, hvis dette er angivet som vilkår i den udstedte ROV-tilladelse eller kræves af kommunen eller vejmyndigheden.
GrusDirekte ApS leverer containere med lovpligtig refleksafmærkning, men der kan i nogle tilfælde være krav om yderligere afmærkning, blinklys, lamper, hegn, afspærring eller anden sikring.
Kunden er selv ansvarlig for at læse og overholde alle vilkår i tilladelsen, herunder krav til placering, tidsrum, sikkerhed, afmærkning og belysning.
Hvis containeren opstilles på privat grund og står helt inden for skel uden at rage ud over eller overlappe offentlige arealer eller veje, er der som udgangspunkt ikke krav om ROV-tilladelse.
9.12 P-afgifter og kommunale gebyrer
P-afgifter og kommunale gebyrer fastsættes af den enkelte kommune eller myndighed og kan ændres løbende.
P-afgifter går ubeskåret til den kommune, som opkræver afgiften.
Der betales afgift for de dage og arealer, kommunen opkræver betaling for. Afgiften opkræves normalt hos ansøgeren og vil derfor blive efterfaktureret, når containeren eller Bigbaggen er afhentet.
For håndtering og administration af P-afgifter og kommunale tilladelser opkræver GrusDirekte ApS et administrationsgebyr på kr. 250,00 pr. sag.
Den til enhver tid gældende takst vil være den, som opkræves af den pågældende myndighed.
9.13 Anvisningsgebyr
I nogle kommuner kan der opkræves et anvisningsgebyr, hvis affaldet eller jorden anvises af GrusDirekte ApS.
Eventuelle kommunale gebyrer viderefaktureres kunden ubeskåret på den endelige opgørelse plus et administrationsgebyr på kr. 250,00 pr. sag.
10. Skader og ansvar
10.1 Skader på belægning, kabler og omgivelser
Ved udførelse af vores service på og ved leverings- eller arbejdsadressen dækker GrusDirekte ApS ikke skader på belægning, kabler, rør, kloak, græs, beplantning eller lignende, medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler.
Det er kundens ansvar at anvise en forsvarlig transportvej og en hensigtsmæssig placering af varer, paller, Bigbags, containere eller andet leveret materiel.
11. Reklamationsret
11.1 24 måneders reklamationsret
Når du handler på www.grusdirekte.dk, har du som forbruger 24 måneders reklamationsret.
Det betyder, at du afhængigt af den konkrete situation enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen.
Det er en betingelse, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet, forkert håndtering eller anden skadeforvoldende adfærd.
11.2 Reklamation inden rimelig tid
Du skal reklamere inden rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen.
Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
11.3 Sådan reklamerer du
Ønsker du at reklamere over et produkt, skal du kontakte GrusDirekte ApS, inden varen returneres eller bortskaffes.
Ved reklamation bedes du oplyse ordrenummer og en tydelig beskrivelse af fejlen eller manglen. Vedlæg gerne billeder, hvis det er relevant.
Hvis reklamationen er berettiget, refunderer vi rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, hvis returnering er aftalt med os.
12. Persondatapolitik
12.1 Oplysninger vi behandler
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne behandle ordren og levere varen til dig.
12.2 Opbevaring og databehandlere
Personoplysningerne registreres hos GrusDirekte ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes, medmindre lovgivningen kræver eller tillader længere opbevaring.
Vi samarbejder med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data på vores vegne. Disse virksomheder må ikke bruge oplysningerne til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
12.3 Dataansvarlig og rettigheder
Den dataansvarlige på www.grusdirekte.dk er GrusDirekte ApS.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det.
Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på kontakt@grusdirekte.dk.
13. Cookies og privatliv
13.1 Brug af cookies
GrusDirekte ApS bruger cookies til blandt andet at få hjemmesiden til at fungere, gemme indholdet af kurven, beregne ordreoplysninger, forbedre brugeroplevelsen og understøtte markedsføring.
Nogle cookies er nødvendige for, at hjemmesiden kan fungere korrekt, mens andre bruges til statistik og markedsføring.
13.2 Sikker handel og kryptering
Du kan handle sikkert hos GrusDirekte ApS. Betalingsoplysninger transmitteres krypteret via godkendte betalingsløsninger.
Oplysninger som navn, adresse, e-mail og telefonnummer bruges til ordrebehandling, levering, kundeservice, regnskab og eventuel efterfølgende reklamation eller dokumentation.
13.3 Logning og misbrug
Vi kan registrere IP-adresser og tekniske oplysninger i vores systemer med henblik på drift, sikkerhed, misbrug, svindel og fejlsøgning.
14. Klageadgang
14.1 Kontakt kundeservice
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du først kontakte GrusDirekte ApS’ kundeservice.
Vi forsøger altid at finde en løsning direkte med kunden.
14.2 Center for Klageløsning
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
For at kunne klage skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Der kan være et gebyr for at få klagen behandlet.
15. Standardfortrydelsesformular
15.1 Brug af formularen
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.
15.2 Formular
|
STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende. |
|||
|
Til: GrusDirekte ApS Dons Landevej 98 6000 Kolding E-mail: kontakt@grusdirekte.dk |
|||
|
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser: |
|||
| Bestilt den: | Modtaget den: | ||
| Forbrugerens navn: | |||
| Forbrugerens adresse: | |||
| Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir): | |||
| Dato: | |||
Formularen kan også downloades og printes her: Standardfortrydelsesformular PDF
16. Seneste opdatering
Handelsbetingelserne er senest opdateret den 29.06.2026.

