Brænde / Træpiller

Vores brænde skaber varme og hygge



Det er en god idé at bestille vinterens forbrug af brænde i foråret eller om sommeren, så det kan stå og eftertørre nogle måneder hjemme i brændeskuret. Det kan være svært at regne ud, hvor mange kubikmeter brænde, som du skal bestille, men er brændeovnen den primære opvarmningsmetode i dit hus, skal du regne med at bruge op mod 20 kubikmeter i løbet af en vinter. Udover at det giver varme, er det også hyggeligt med levende ild – især hvis man har en gennemsigtig låge, så man kan se det. Træpiller bruges typisk i et træpillefyr, der er placeret et centralt sted i huset, eventuelt i kælderen. Et træpillefyr er et energivenligt og miljørigtig alternativ til et oliefyr, og du sparer mange penge ved at udskifte dit oliefyr med et træpillefyr. Træpillefyret kan opvarme vandet til radiatorer, som er placeret rundt omkring i huset.



Stuevarme eller centralvarme

Hos os kan du købe forskellig slags brænde, der er både tørret og skåret, så det er lige til at smide i brændeovnen eller pejsen. Brænde til pejse og brændeovne leveres typisk i et palletårn med 1,9 kubikmeter træ, og du kan vælge imellem blandet løv, lufttørret eg, ovntørret eg og ovntørret ask. Du kan også få løvtræ eller egetræ leveret i poser med 30 kg på en palle med 90 poser i alt. Eg, bøg og ask er hårde og tunge træarter, og en brændeknude fra disse hårde træsorter brænder i længere tid end de lettere træarter som elm, birk og ahorn. Du kan også vælge træbriketter, som du kan bruge i stedet for almindelig brænde. De er lette at bruge, og fylder mindre og har lang glødetid. Du kan se den præcise pris på brænde, træpiller og træbriketter, når du indtaster dit postnummer, da prisen afhænger af, hvor i landet det skal leveres.



Hurtig varme

Brænde og træpiller bestilt hos os leveres af en vognmand i løbet af få dage. Brænde bør altid opbevares under tag med rigelig ventilation.
 
Tlf. 7023 8090