Dæm op for ukrudtet med barkflis

Træflis og/eller dækbark har en væsentlig funktion – at holde ukrudt væk fra et bed eller rundt omkring et nyplantet frugttræ. Den mest irriterende, ihærdige og omsiggribende form for ukrudt er nok skvalderkål. Når den først har gjort sit indtog, er den ufatteligt svær at komme til livs igen. Derfor er det bedst at sørge for, at den aldrig kommer. Det kan du gøre med træflis og dækbark, der forhindrer den i at få fodfæste. Træflis og barkflis har yderligere den fordel, at det dræber de former for ukrudt, der allerede måtte være i bedet. Selvom man køber den fineste jord til for eksempel et rosenbed, kan man ikke gardere sig 100 % imod, at der findes kimer til ukrudt i jorden.

Træflis / Barkflis

Vælg den rigtige type træflis eller barkflis til dine behov

Den letteste måde at kende forskel på træflis og barkflis er farven, idet barkflisen, som navnet antyder, er fremstillet af bark og derfor har en mørkere farve. Begge typer kan dog bruges til frostsikring af dine planter og til bunddække. De finere typer egner sig særligt godt til mindre bede, mens de grove typer med fordel kan bruges til at dække større områder. Den finere træflis fungerer desuden også godt som underlag på ridebaner. En fordel ved træflis og barkflis er deres evne til at holde lyset væk fra jordbunden, da dette virker hæmmende på ukrudt. Det anbefales derfor heller ikke at bruge flis til nyligt tilplantede arealer, da nyplantninger skal have masser af lys.


Kvæl ukrudtet i opløbet med barkflis og træflis

Dækbark er en rigtig god allieret, når det kommer til at bekæmpe ukrudt i haven ved at kvæle det i opløbet. Et lag træflis eller barkflis forhindrer nemlig, at sollyset når helt ned til jordbunden, og dermed forhindres også fotosyntesen. Fotosyntese er essentiel for alle planter, da det er en biokemisk proces, hvormed planterne omdanner lysenergi fra solen til kemisk energi. Får planter ikke lys, kan de derfor ikke vokse eller formere sig, og til sidst dør de. Når du lægger træflis og dækbark, skal du lægge det rundt om dine nytteplanter og oven på ukrudtet, så ukrudtet ikke får mere lys. Et for tyndt lag træflis eller dækbark forhindrer ikke processen helt, og det ideelle lag flis bør derfor være på omkring 10-12 centimeter. Hos os finder du både billig træflis og barkflis i flere forskellige farver og grovheder. Vi har både lys træflis samt mørk dækbark og barkflis, der findes i både fine og grove udgaver. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for råd i forhold til mængden eller typen af træflis eller barkflis.


Hurtig levering af træflis og barkflis til din ukrudtsbekæmpelse

Når du handler hos os, får du hurtigt kål på ukrudtet, idet vi kan levere din træflis eller barkflis få dage efter bestillingen. Jo hurtigere du får lagt det ud, jo hurtigere kommer du også ukrudtet til livs, så dine prydplanter får de bedste vækstbetingelser. Du finder den samlede pris inkl. leveringen af dine varer, når du taster dit postnummer ind i forbindelse med bestillingen. I udvalget af flis kan du vælge mellem levering i løsvægt eller bigbags alt efter, hvad der er smartest for dig. Du skal dog være opmærksom på, at dette kan have betydning for eventuelle krav til køreunderlag og frihøjde i forbindelse med leveringen. Du kan læse mere om dette under vores leveringsbetingelser, og ellers er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på +45 70 23 80 90 eller på kontakt@grusdirekte.dk.