Billigt stenmel i topkvalitet

På denne side ser du vores store udvalg af stenmel til gode priser. Vi tilbyder billigt stenmel i mange farver med knuste sten fra 0 til 4 millimeter. I udvalget finder du blandt andet bakke stenmel af knuste sten og granit, som ved komprimering bliver hårdt og fast og har en flot brun eller rødlig farvenuance. Vi tilbyder også stenmel af knuste granitskærver, som virker ukrudtshæmmende og fås i forskellige grå og sorte farvevarianter. Uanset hvad du skal bruge dit stenmel til, og hvilke farver og typer du ønsker, så kan du være sikker på at finde netop det, du søger her på siden.



Stenmel

Udnyt fordelene ved stenmel af knust granit

I vores brede udvalg finder du billigt stenmel, som kan anvendes til mange forskellige formål i huset og haven. Stenmel af granit er et biprodukt, der opstår, når man knuser granit til granitskærver. Det er altså helt fine stumper knust granit. Produktet er kendetegnet ved at have skarpe kanter, hvilket gør, at det kan presses hårdt sammen. Det gør det til et godt og fast underlag, og det kan derfor med fordel bruges som et stabilt fundament til din flisebelægning. Materialet kan også bruges som en stærk og kompakt fuge mellem dine belægningssten. Her drager du fordel af den anden gode egenskab ved granitstenmel, nemlig at det er ukrudtshæmmende. Derfor er det oplagt at lægge mellem fliser, hvor det kan være svært at fjerne de mindre ukrudtsplanter, der har en tendens til at spire frem her. Derfor er det også populært at bruge som underlag i en indkørsel med granitskærver. Her lægger man først et lag stenmel, som stampes, før man lægger et lag granitskærver ovenpå. Man kan desuden bruge samme metode, når man anlægger stier i haven.


Stenmel af bakkemateriale giver et hårdt og fast underlag

Ligesom granitstenmel er stenmel af bakkemateriale lavet ved at knuse sten, men i dette tilfælde fra en grusgrav. Farven er mere brun og rødlig end granitstenmelet, men kan variere fra landsdel til landsdel. Det kan derfor være en god ide at kontakte os, hvis du har specifikke ønsker til farven. Bakkemateriale stenmel har ligesom granitstenmel skarpe kanter og deler dermed de samme gode egenskaber, idet det bliver hårdt og fast ved komprimering. Det kan derfor på samme måde bruges til større fuger, dekorative bede i haven, ridebaner, petanquebaner, stier i haven og indkørsler.


Hurtig levering af stenmel til dit projekt

Hos GrusDirekte.dk kan du få leveret stenmel i tiplæs, vognlæs eller bigbags i netop den mængde, som du skal bruge til dit have- eller fliselægningsprojekt. De forskellige typer stenmel kan have forskellige nuancer alt efter hvor i landet, det leveres fra. Kontakt derfor gerne vores kundesupport på +45 70 23 80 90 eller via kontakt@grusdirekte.dk for at høre nærmere om farven i dit område. Hvis du bestiller materialer hos GrusDirekte.dk, kan du være sikker på at få fat i noget af landets billigste stenmel og på at få dine varer leveret til tiden. Ved bestilling her på siden leveres stenmelet sikkert og hurtigt i løbet af få dage. Vi leverer stenmel med professionelle vognmænd, som leverer varerne præcis der, hvor du gerne vil have dem læsset af. Du kan læse mere om eventuelle krav, der kan være til frihøjde og køreunderlag i forbindelse med leveringen, i vores leveringsbetingelser, som du finder under fanebladet ”Information”. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du skulle have spørgsmål til leveringen af dine varer.